Kakerlakker

Biologi og levevilkår.
Kakerlakker som er forholdsvis primitive insekter er natdyr og altædende. Farven kan variere, men er oftest lys brun, med et stort brystskjold som næsten skjuler hovedet når insektet ses ovenfra.

Følehornene er lige så lange som kroppen, og kraftige løbeben bringer hurtigt insektet væk når der er optræk til fare. Kakerlakker har en ubehagelig og karakteristisk lugt.
Æggene lægges samlet i en kapsel som indeholder mange æg. Kapslen sidder fast i hunnens bagkrop, og den lægges igen før æggene klækkes. Kakerlakkene gennemgår flere nymfestadier, og vokser gradvist.

Kakerlakker kræver varme omgivelser, typisk mellem 25-30 gr. celsius, og de kommer ofte til vore breddegrader med varer, f.eks. frugt og grønt og andre varer. I Danmark er det hovedsageligt den Tyske kakerlak som overlever. Andre arter, som amerikansk, orientalsk og brunstribet kakerlak forekommer, men uhyre sjældent.

Når kakerlakker tager ophold i en bygning vil det fortrinsvis være i forbindelse med varmekilder, hvorfra de vandrer på jagt efter mad om natten.

Risiko for skade/ videregivelse af smitte.
Fødevare producerende virksomheder eller lagre som får problemer med kakerlakker vil kunne medvirke til at sprede kakerlakker til andre gennem varedistribution. Det kan godt tage lang tid før kakerlakken opdages, da de er aktive om natten og holder sig godt skjult ved varmekilder om dagen. Når kakerlakken bemærkes er den som regel allerede godt etableret.

Kakerlakker kan sprede smitte fra urene områder til produktionsområder for f.eks. fødevarer, og bekæmpelse af kakerlakker er ofte tidskrævende og kan være kostbare, og arbejdet bør i de fleste tilfælde overlades til professionelle bekæmpelsesfirmaer.

Forebyggelse og behandling.
Den vigtigste måde at forebygge kakerlakforekomst på ar at foretage kontrol af varer, fra tropiske lande allerede ved ankomsten, samt iøvrigt have en så høj hygiejne som muligt.

Når der er konstateret kakerlakker i en bygning eller f.eks. i et boligselskab må omfanget kortlægges. Arbejdet udføres ved brug af såkaldte "kalerlak indikatorer" indeholdende en limplade med stoffer som tiltrækker kakerlakker. Kontrol og bekæmpelse kan også udføres forebyggende som led i en skadedyrs sikring.

Efter at indikatorerne har haft tid til at give resultat, iværksættes den endelige bekæmpelse. Bekæmpelse foretages oftest ved at der, med en speciel metodik, udlægges "spærrebælter" af insektgift som kakerlakkerne så vil vandre hen over - og dø.

Efter behandling er der ofte behov for forebyggende kontrol, så spor efter kakerlakker opdages på så tidligt et stadie som muligt.

Få mere information ved at udfylde felterne og send til os, eller besøg hjemmesiden: "Spørg om skadedyr" udgivet af Statens Skadedyrslaboratoium.